torsdag den 16. juni 2011

Nyt hus!

Så fik jeg et nyt hjem! Sammen med Mathiasen.. To værelser ligesom vi bad om, man skal dog gå igennem det ene for at nå det andet.. Men ja.. Stedet er ret fedt! Det er en pension bag en restaurant ved hovedvejen fra Tg Jiu til min gamle by. Stedet bliver drevet af en rar gammel kæmpemand, som også leger kok og er ret sej til det. Værelserne er ret små og skumle og uden nogen form for skabe, men lige udenfor dem er der et stort hyggeligt terasse område, hvor jeg nok kommer til at bruge mere tid end på værelset. Herude ligger toilettet også men det er pænt klamt - heldigvis er der flere jeg kan stikke af hen på. Nedenfor trappen og til venstre ligger det køkken vi bør bruge, pool med grønt bjergvand, fodboldbane, bordtennisborde, basketbane, udendørs bruser og en sø med dræberfisk som han sælger af. Om natten bliver dræberhundene lukket ind i det område og så er det slut! Heldigvis er der et par andre køkkener vi også kan bruge, og det eneste køleskab er i forvejen inde i restaurantens bar, så maden er ikke låst inde ved sindssyge hunde. Hvis jeg er for doven til at lave mad kan jeg bare gå ned til den rare kok og bede ham lave noget til mig, og så betale omkring 10 lej. Lige rundt om restauranten ligger 3 butikker - den ene hører til restauranten, en anden er super hyggelig og den tredje har slet ikke madvarer. Runcu skole ligger omkring 4 km væk og Tg Jiu 15 km.. Vi er okay tæt på det hele - det er rart. Lige nu kan jeg høre høj musik nede fra poolområdet, en bette fest måske??