torsdag den 2. december 2010

Rumænsk tid...

Rumænsk tid er noget helt specielt og langt fra dansk. I Danmark kan man aftale en tid at mødes og være næsten helt sikker på at alle vil være der til tiden, og vældig ofte endda alle 5 minutter før tid. Her i Rumænien er det noget helt andet. Det afhænger selvfølgelig lidt af hvem man aftaler noget med, men én ting er sikkert: man vil ALTID ende med at stå og vente! Tag for eksempel vores manager, som er noget helt for sig selv. Siger han ”1 time” kan man ganske sikkert vente med at dukke op til omkring 3 timer senere – og stadig være sikker på at være der før ham. ”I morgen” eller ”I overmorgen” – Vær forberedt på at vente i flere DAGE! Aftaler man et klokkeslæt, kan man sagtens lægge et par timer til. Han er noget helt specielt, men rumænere generelt er rigtig dårlige til at komme til tiden. Læg en halv time, måske en time til tidspunktet og I vil måske være der nogenlunde samme tid. Jeg har dog fundet én undtagelse! – Alex. Siger han ”20 minutter”, er han der efter 15. Det er vældigt dejligt det meste af tiden, men det er ham vi bruger som maxitaxi når vi skal rundt omkring, så når han ringer og siger ”Jeg er der om 2 minutter” får man edder-røvme travlt med at få sko på og komme ned til vejen!

lørdag den 27. november 2010

ADRESSEN

Har nu endelig fået min rigtige adresse! I kan takke min dejlige kone for at prikke ekstra meget til ejeren :-)

Pinosanu Cosmin
Sat. Hobita 124
Comuna. Pestisani
Jud. Gorj, Romania

´- og skriv et eller andet sted at det er til mig, så mutter ved det..

lørdag den 20. november 2010

Spasser.

Jeg har mistet min tlf.... Ja jeg er en spasser!
Tirsdag var vi taget til Buduhala, en anden flække, for at lave en aktivitet for Tolerence Day... Vi havde lavet en awesome video som vi ville vise, men udstyret virkede selvfølgelig ikke. Heldigvis havde franskmanden Lucie og jeg klædt os ud som klovne (i det tøj vi kunne finde og sætte sammen natten inden) og brugte et godt stykke tid på at underholde alle ungerne ved at løbe rundt og danse - og bagefter lavede Lucie vilde kunstner med ild! Alle børnene eeeelskede os og ville havde autografer på armene og i bøger og på de balloner vi havde taget med og udspurgte os en masse på rumænsk.. hmmm... Men det var rigtig sjovt det hele.. INDTIL...... babababaaam.... Min telefon var pist væk! Jeg havde lagt den på scenen imellem vores tasker og jakker og det må nogen havde set og ikke kunnet styre sig og sagt HAPS uden nogen så det. Da vi havde kigget alt igennem og ringet til den hvorefter personen bare lagde på og derefter slukkede den, begyndte vi at fortælle folk om den manglende lyserøde touch telefon og direktøren fik en af mine rumboers nr til hvis de fandt den.
Nu er den heldigvis dukket op igen! De fandt vist ud af at det ville være lidt for risikabelt at rende rundt med den omtalte lyserøde telefon og smed den et sted - uden simkort. Så jeg får den nok snart tilbage.. Når den får lettet røven til Hobita engang :)

Onsdag var vi på EVS Caravan, som handlede om at blive losset ud på et universitet i Targu Jiu og prøve at lokke de unge til at tage på EVS i et andet land. Det var ikke vildt spændende nej - men jeg tror vi fik overtalt et par stykker.. mission fuldført..

Torsdag havde vi et mini kursus "How to write a project" som var.. nogenlunde.. Det var i hvert fald dejligt at se de andre frivillige igen igen.. Og vi fik et diplom som vi sikkert kan bruge til et eller andet senere.. Da kurset sluttede spurtede vi (i en taxa) til banegården for at nå et tog til Craiova for at holde byebyeparty for Fridolin, som nu er taget tilbage til Tyskland, pivpiv! Vi stod på banegården og ventede på toget og åd chips da en mand i et tog fløjtede og en af os spørger "Are we sure its not that train?" en anden svarer "IT IS!" og 6 mand sætter i løb med tasker og mad i hænderne henover skinnerne for at nå toget som er begyndt at køre. Manden stoppede ikke toget, så vi blev nødt til at springe på toget mens det kørte! Skodtoge som i forvejen er ret svære at komme ind i stillestående fordi de er så høje og gelænderet i den ene side er døren, som man lukker i hovedet på sig selv hvis man trækker for hårdt for at hive sig op. Men det lykkedes for os! Hurra for skodtoge som kører med dørene åbne!

Efter omkring 3 timer i toget ankom vi til Craiova og prøvede at finde Fridolin på banegården. Vi fik at vide at han var på vej og gik på toilet i mellemtiden. Dejlige klamme offentlige toiletter hvor man betaler 1 lej og får et klamt stykke toiletpapir af en klam dame ved et klamt bord. Selve toilettet var faktisk okay for en gangs skyld! Så kom Fridolin og to af hans venner og hentede os. Den ene, Bianca, var sååå sød og havde det smukkeste ansigt jeg nogensinde har set(!) og dreadlocks - så vi havde lige vupti endnu mere at snakke om. Der kom nogle flere af hans venner - dejlige mennesker allesammen! Vi tog på et slags diskotek, som lige pludselig skiftede fra DJ til livemusik - og blev helt fantastisk! Danse danse danse - pause på trappen udenfor, hvor jeg scorede os en kontakt til at få en masse brugt tøj til de fattige... hvis han husker at han har mit navn et random sted i sin tlf...

Fredag tog vi på roma marked lidt udenfor storbyen.. WOOOW!
- og så hjem til Hobita..

Lørdag, i dag, har vi brugt på at vente på at organisationen skulle fortælle pigerne hvornår de skulle afsted til Predeal til midtterm training.. - Omkring kl 4 fik vi at vide at det var kl 12 i aften... Omkring kl 6 ringede de så igen og sagde at de først skal afsted i morgen, men stadig kl 12 om aftenen.. Dejlig organisation!

Uh forresten... Mira kom torsdag aften til Craiova og festede med os! En sød sød dansker som Mathias kender hjemmefra, som skal arbejde udenfor Craiova - og som børster tænder sjooooovt!

tirsdag den 9. november 2010

hip hip hurraaaa

Ah gud, hvor skal jeg starte?
Mandag til onsdag var vi i mushimushi til den sidste monthly evaluation, piv piv... De havde lidt glemt at give os vores lomme- og madpenge saa dejlige Dani kom stresset koerende for at aflevere dem lige inden bussen koerte.. I stedet for at tage hjem, tog vi, pigerne og rodrigo, til en lille by der hedder noget like Baya De Fier for at besoege Guadas ven hjemmefra som er kommet her. Der skete en masse spaendende ting, men skal vi ikke bare noejes med: hans roomie er det underligste i verden!
Saa brugte vi fredag paa at faa lavet nogle immigrationspapirer paa politistationen og tage pasfoto hvor mit haar ikke helt kunne vaere indenfor billedet! Hilste paent paa Adrian og Adina som rendte rundt i Tg Jiu og lavede lektier... hmm.. Senere fantastisk omelet paa Anna bar til et moede med mentoren.. Derfra tog vi saa allesammen til Tismana for at overraske Ivan til hans foedselsdag med nogle oel og platte gaver, wee! Dejlig fest, dejlig toemmermandsstemning dagen efter og dejlig blaffetur hjem sammen med Mathias bagefter..
Loerdag gik vi 4 piger en laaaaaaaang tur i den dejlige rumaenske natur og om aftenen paa diskodasko og danse med Luna, en fyr vi har moedt i diskoet et par gange, som altid er lidt for fuld og dansende.. Og en bette svingom med en fuld borgmester kan man heller ikke komme udenom da..


Soendag var pigerne rigtig hemmelighedsfulde... Fandt saa ud af at det var fordi de planlagde at tage paa en pizzabar sammen med Mathias, Romain og Alex Maxitaxi ved 22 tiden for at vaere helt klar til at begynde min foedselsdag praecis midnat med sang og gaver og et kvarters danske sange fra Mathias.. Fantastisk! :D Og saa kom Luna ogsaa for at proeve paa at sige happy birthday - og give mig den sjoveste gave uden helt at vide det; han loeb! Som en retarderet pige!!!! Han er godt nok anderledes i virkeligheden, naar han ikke er gennembloedt af alkohol.. Vi tog hjem til huset, hvor de havde champagne og hjemmebagt kage fra Mama Guada klar! WEEEE!


Mandag.. LINEAS FOEDSELSDAG!
Moede paa skolen for at lave weekly evaluation og derefter skulle Lucie og Guada ”something” i Tg Jiu, og mig og Vizmi blaffede hjem til huset. Project Manager Dani havde planlagt at alle de frivillige skulle komme og spise kl 17 paa en restaurant i Tismana. Saa det gjorde mig og Vizma os klar til og blev hentet af Alex som ogsaa skulle med. Vi var nogle af de foerste der kom og derefter alle de andre, til rumaensk tid.. Guada og Lucie havde taget soede Adina fra Tg Jiu med og en overraskelse... ADRIAAAN! - som kom med blomster og tape paa maven hvor de havde skrevet alt muligt, og tegnet en knap, saa han begyndte at danse naar man trykkede paa den :D men de to blev desvaerre noedt til at gaa tidligt :/ bortset fra det var festen fantastisk og gaverne ogsaa! OG ALEX SANG FOR MIG! Han lovede ellers meget serioest i pizzabaren at han aldrig nogensinde ville synge, men gerne ville skrive teksten paa den rumaenske foedselsdagssang til mig hvis det var noget, pff... Men han sang! Weee! Senere kage fra Dani, Andreea og Codruta med ”Tillykke med foedselsdagen Linea” skrevet paa.. Ja, paa dansk! Vi sluttede af med et ondt men sjovt spil flaskehalsen peger paa.. Hvad kan jeg afsloerre? Romantisk kys... Uuuuuh... Hahaha.. FANTAAASTISK FEEEST!!!! - og derefter en lang vej hjem, 7 mennesker i Alex lille bil :P
Desvaerre er ingen af de gaver folk har sendt fra DK kommet endnu :( godt jeg er saa taalmodig..............

torsdag den 4. november 2010

Jeg er lykkelig.

Jeg er lykkelig! Helt overdrevet lykkelig! I dag var vi i Kaufland i Tg Jiu, og gæt hvad jeg fandt? - ja, helt rigtigt: RUGBRØD!!! Fantastisk tætpakket rugbrød! Et halvt kg til hvad der svarer til ca 6 danske kr! Det er desværre bare dyrt med vores økonomi :( Men det vil jeg skide på, for jeg har levet af hvidt franskbrød siden jeg kom hertil... Helst som tilbehør til alle måltider, ja da. Men nu har jeg rugbrød til et lille stykke tid, så jeg er glaaaaaaaaaaaad! Det smager lidt sødere end dansk rugbrød, men stadig fantastisk! Vi fandt også tun på dåse, nam! Jeg har kun fået fisk 2 bittesmå gange i Rumænien og det er for skod. Man kan ellers købe helt frisk fisk rundt omkring, som de slår ihjel for øjnene af en... Jeg er desværre bare en smule for retarderet til at tilberede det sådan (sorry daddy - alt hvad du har lært mig i Thorsminde er gået tabt)... Giv mig noget frossen fisk, pwetty pwease! Nå, men det bliver i hvert fald dejligt med noget rigtigt mad. Franskbrød, salami og pate er slet ikke så fantastisk i længden.


Lige pt kan jeg høre en sindssyg og garantrisse rabiesbefængt hund gø ude på vejen. Det har den snart gjort en hel time i træk! Kun afbrudt af små pauser til at trække vejret og slikke sig i røven og hvad den nu ellers laver udover at gø. Derudover kan jeg høre Mickey, vores dejlige mus, som vi troede var død... (snydt for en femmer)... kravle rundt og larme med en pose i min sportstaske på gulvet. Jeg tror ikke du finder mad der lille skat - prøv køkkenet nedenunder.. eller nej, lad være tak. Org så er der dårlige nyheder: Ricki, familiens fantastiske hund, er syg :( han ligger bare op ad hegnet i græsset og ligger. Men hvad ellers kan man forvente, når størstedelen af hans kost består af for gammelt mad fra familien og os?


Nu er kl 00.00 og pigerne puttesover.. De kunne godt tage og vågne snart så vi kan få vores aftensmad! - Ja, sådan lever vi.....


What else? I morgen skal jeg snakke med Manuela, vores mentor, om min næste aktivitet.. Jocurii Pentru Copii.. Legetime for de små børn :D med en masse (muligvis onde danske) spil og lege... Dødbold osv. :D. Bagefter en smut til Tg Jiu for at få udfyldt noget papir sammen med Vizmi og Mathi og mødes med Adrian, en af gutterne vi mødte til "free hugs" sidste uge, og finde på noget spas.. Bagefter skal vi optage en lille film i landsbyen til at vise på "Tolerence Day" om ca to uger - og i morgen aften, kæmpe fødselsdagsfest for en af de andre frivillige, lørdag lidt mere fest med en masse frivillige og så skal jeg måske have lavet mig en fin lille plakat for min aktivitet der. Som I kan se, er der endelig begyndt at ske en masse ting udover at drikke kakao i baren efter skole.


00.22.. Hunden gør stadig, Mickey pusler stadig og Vizmi har rullet rundt og ligger halvt ovenpå mig og snorkbobler..... I love my life :D

søndag den 31. oktober 2010

Aldrig har jeg prøvet noget så mærkeligt!

Søndag morgen... Der var stor halloween fest i går i Pestisanis diskotek. Fest og farver, et par udklædte voluntører fra Hobita, Pades, Godinesti og noget der lyder som Russia, genial grim dans, en masse slutty rumænske piger, fløjter, en masse gratis øl fra rundt omkring og skodmusik - fantastisk aften! Tømmermændene klarede vi med noget brød med salami og pate - surprise! Men midt i maden kommer ejeren og spørger om vi har tid til at hjælpe med at gøre haven ren og vi tænker at det var da mange der skulle til at feje en have, men okay. Da vi så skal til at i gang finder vi ud af at man her i Rumænien.. Hold godt fast!.... Fejer, vasker fliserne med vand og sæbe, skyller efter med vand og derefter fejer igen, samt fjerner spindelvæv overalt! Det er det underligste jeg har været med til! Virkelig! Jeg kendte godt til deres rengøringsvanvid, for ejerens kone kommer tit vadende ind i vores hus og fortæller os at vi skal gøre rent - og det gør vi så, for ellers ved vi at hun gør det selv. Ligesom huset sjovt nok er helt rent når vi har været væk herfra et par dage. PRIVATLIV TAK?! Det hænger lidt sammen med den fantastiske regel, at vi skal spørge ejeren om lov til at have venner på besøg i længere tid eller overnatte. Vi har dog snakket om det med ham, og fået lov til ikke at være så ekstreme hvis det bare er en eller to personer en nat eller to. Men han blev sjovt nok sur, da han opdagede at en fransk frivillig fyr fra den der by der lyder som Russia, har sovet her fra fredag til i dag.. "you didnt ask me!" "no, and why is that?" XD Han er super underlig.... Men han er ganske rar og her er stadig dejligt, på trods af manglende privatliv.
Nu vil jeg sove, for det er blevet en vane for os at gøre to gange på et døgn :) men med min tlf på maksimum støj, så jeg kan vågne hvis Mathias kommer med nyt fra tyskeren Frido, som vist nok ville komme langvejs fra og besøge os i dag! :D krydser fingre, for er du gaaaaal hvor jeg savner den sindssyge knægt! :D

fredag den 22. oktober 2010

Forvirret fredag

Yup i dag er fredag.. Vi havde ekstremt mange planer for i dag, og har lavet.. Lad mig se.. Nada! I gaar havde den soede argentinertoes i huset arbejdet saa meget paa flyers, invitationer og alt muligt til arrangementet ”miss boboc og halloween party” naeste fredag, at hun var blevet sindssyg! Hun flaekkede af grin af ALT og noej hvor var det genialt! Vi blev enige om at skulle op kl 7 i dag saa vi kunne komme tidligt til Tismana til det eneste kontor vi har, og printe alt det ud hun havde lavet.. Vi ville proeve at naa tilbage til kl 10 saa trunten fra Frankrig kunne faa en underskrift af skolens headmaster paa hendes skema over hvornaar hun vil bruge hallen til basketball. Derefter ville vi moedes med vores mentor og faa udfyldt weekly evaluation og saa finde Mia, en elev der er med til at planlaegge arrangementet og give de udprintede ting til hende.
Men men men.. Danis bil har lagt sig til at doe i en by langt vaek sammen med den eneste noegle til kontoret, saa der kunne vi ikke komme hen.. Saa vi tog hen paa skolen for at printe truntens skema og faa det ordnet, men saa moedte vi mentoren som sagde at det var heeelt forkert og vi blev noedt til at gaa over til borgmesteren og faa lavet en officiel forespoergsel om at laane hallen og blabla.. Saa nu har vi sat os ved computerne og venter paa at mentoren er faerdig med sin protest over laernes loen inde i Tg Jiu. Tralalal....
OG I MORGEN HAR MATHIAS FOEDSELSDAG!!! Og saa er der kaempe party i Pades for alle de frivillige og lidt til! :D
Mandag skal vi til Tg Jiu til aktiviteten ”FREE HUGS”. Det skal nok blive sjovt!!
Onsdag har vi en halloween aktivitet for de smaa unger paa den anden skole, hvor vi pynter et rum op og laver sjove ting med boernene der i pauserne mellem timerne.. Spil, lege osv.
og Fredag er der halloween party og miss boboc i et slags diskotek for de stoerre unger og resten af landsbyen.. Hvor vi selvfoelgelig skal klaedes ud.. Tror jeg vil udnytte mit nye smukke haar til at lege Bob Marley :D
Skrider.. Hejhej

onsdag den 20. oktober 2010

min dagbog.. ALT det hemmelige.. huhu

Søndag 26/9 2010
Jeg sidder lige nu og skriver i word, for vi har ikke internet i huset. Vi regner med at få det om et par uger og så kopierer jeg alt jeg har skrevet ind.
Hele organisationen er lidt mere uorganiseret end forventet. I stedet for at være på hotellet i Mushechesti i 14 dage, blev det lavet om til en uges tid, og så igen ændret til 1½ dag. Så vi er allerede ude hvor vi skal bo resten af året… forhåbentlig. For ”the big boss” Florian vil vist gerne at en eller to af os bliver flyttet til en anden by, men Andreea og Dani vil kæmpe vores sag for at lade os blive her. Jeg håber virkelig vi får lov at blive, for her er masser at lave og her er skønt! Byen, ungerne på skolerne, huset, de 3 piger, ejeren af huset og hele hans familie, borgmesteren, vores mentor, lærerne på skolen… Ja alt er skønt! Og alle i byen er bare søde og åbne og alle kender hinanden og hilser på hinanden på gaden.
Onsdag den 22/9 2010 + torsdag den 23/9 2010
Jeg skulle af sted kl. 8.00, for at være i Billund 9.30. Dejlige Sabrina kom og sagde farvel inden jeg kørte – så dejligt. Mathias kom (selvfølgelig ;)) for sent og skulle tilmed pakke om pga. 20 kg overvægt, men vi nåede det lige. Flyet fløj til et sted i Frankfurt 11.05 og videre derfra og til Bukarest 14.30, hvor vi var kl. 18 ca. og så skulle finde en bus til Casa something og vente der til 23.45 hvor toget kørte til Tirgu Jiu. Vi fik vores bagage opbevaret ved en arrig dame, så vi kunne komme ud og udforske Bukarest. Det meste havde lukket, der stank af æselpis på hjørnerne, der stod uhyggelige mænd med lange frakker og gloede på os og der var ret mange hjemløse hunde, som garantrisse havde rabies. Dejlig by…. Jeg har ikke det store behov for at komme tilbage dertil. Det skulle lige være for at spise på den gode restaurant vi fandt! Dog var Mathias’ ører ved at bløde pga. musikken, men maden var altså fantastisk! Da vi havde spist, lavede vi et flot skilt ”Vizma from Latvia” som var den pige vi skulle finde og følges med til Tirgu Jiu. Vi gik tilbage til stationen for at finde hende, men Mathias spottede hende uden vi fik brug for skiltet, øv bøv. Vi ventede og ventede og ventede og endelig kom toget. Vi havde købt billetter til en kupe med sæder i stedet for senge, så vi sad 7 i en lille bitte kupe. På magisk vis havde vi dog købt billetter ved siden af Vizma, selvom vi ikke købte dem på samme tid. Det tog 5 timer i toget at nå til Tirgu Jiu, og i toget kunne vi ikke få fat på Andreea så vi anede ikke om vi ville blive samlet op eller ej på stationen. I samme kupe som os sad der to damer og sov, en vi ikke helt kunne finde ud af om der var en dreng eller pige og en mand som jeg snakkede lidt med på gangen, når der blev for varmt i kupeen. Han skulle køre hele den lange vej i toget for at købe en bil, wow! På stationen stod der heldigvis 3 gutter og ventede på os. Dani, som er chefen og så Ibrahim og Romeo, to frivillige fra Cameroun, som kun snakker fransk, skønt… Dani fik læsset alt vores bagage og os 3 ind i en lille bitte bil og kørte os til Hotellet i Mushichesti, mens de to drenge ventede på stationen. Jeg sad foran og troede ærlig talt at jeg skulle dø hver gang der kom et sving eller Dani vendte hele hovedet for at snakke med mig. Vi ankom til hotellet omkring halv 6 om morgenen og kunne sove til kl. 11, hvor vi skulle i gang igen. Vi var kun os 5 frivillige, for de andre havde fortrudt og var blevet væk og sådan noget. Vi brugte dagen på at lege og lære hinanden at kende og spise ret ulækker mad.
Fredag den 24/9 2010
Det første af dagen blev brugt på at høre lidt om Rumænien og så fik vi at vide hvor vi skulle bo. Romeo og Ibrahim havde været der i et par dage så de var allerede flyttet ind. Mathias skulle til Bardesh og bo ved borgmesteren sammen med en gut der hedder Aram, som jeg ikke har mødt endnu. De har pool, bitches! Vizma og jeg skulle til Pestisani og bo med to andre piger, Lucie fra Frankrig og Guadalupe fra Argentina. De har været her i ca. 3 måneder så de er godt i gang med aktiviteterne og kender alle. Så pakkede vi og tog af sted. Vores by lå først på vejen så vi blev smidt af først. Her mødte vi pigerne, samt mentoren, et par lærere og nogle elever. Pigerne var overglade for at se os og kyssede os i hele hovedet og snakkede og snakkede lidt mere. Så blev vi kørt til huset, som vi har for os selv, hvor vi mødte ejeren, Cosmins forældre, som bor lige ved siden af. Vi smed bagagen op og blev kørt ind til byen igen, ca. 3 km. Pigerne viste os skolen og en af barerne, hvor vi drak lidt kaffe og kakao – det gør de åbenbart konstant her. Vi gik lidt rundt i byen og fandt så en maxitaxi til at køre os hjem igen. Han hedder Alex og er en af pigernes rigtig gode venner, så det er rigtig billigt, når det ikke er gratis altså. Huset er helt fantastisk! Det ligger på 1. sal, med køknet under, så vi skal ud for at komme i køknet. Køknet er godt og stort og vi har vaskemaskine! Ellers består huset af to værelser, en stue, et slags fællesrum og badeværelset. Vi sover to på hvert værelse, i samme seng, hyggenygge. Det er lidt underligt nu, men det bliver nok snart normalt. Og badeværelset er dejlig stort og med et toilet hvor man må smide papir i!!! Det er meget unormalt at måtte her. Badet er dog ret ringe, for der er ikke noget tryk på vandet og det bliver iskoldt i to sekunder ad gangen i en fin rytme. Vi chillede lidt i huset og ejeren Cosmin kom og spurgte om vi ville med ind til byen og have en øl. Og dét ville vi gerne, så vi kørte ind til en af barerne og hyggede der en times tid.
Lørdag 25/9 2010
Vi havde fået at vide at vi skulle rense floden kl. 9, så vi stod tidligt op og blev heldigvis hentet fordi det regnede ret meget. Men da vi nåede derind var der ingen der gad rense floden pga. regnen, så vi fik lov til at tage alle børnene fra de to skoler med over i den nye hal de har fået og spille basket, fodbold og håndbold. Og ungerne elskede det! Derefter handlede vi lidt ind og tog hjem for at gøre klar til fest om aftnen med nogle af de andre frivillige fra de andre byer. Vi kunne køre med søde Cosmin derind. Vi startede med at sætte os på en bar, hvor vi så også lige mødte borgmesteren, som er glad og smilende som alle de andre. Så kom Fridolin fra Tyskland, med sine kæmpe dreadlocks og Rodrigo fra Argentina. Senere kom de to fra Cameroun, Natia fra Georgia og to andre som jeg ikke rigtig snakkede med. Diskoteket ovenpå blev åbnet og vi gik derop alle sammen og dansede grimt i et par timer. Og hold da op hvor er rumænske piger bare nogle små sluts! Jeg er ret imponeret over diskoteket. Jeg havde slet ikke regnet med de ville have et, men det er faktisk rigtig fint. Musikken er dog lidt skod og lyder ens. Så det skal jeg nok blive træt af senere. Vi blev kørt hjem kl. lort og gik i seng og regnede med at skulle op kl. 9 og af sted til bjergene fordi Lucie skal lave en video derfra for at lokke turister til.
Søndag 26/9 2010
Turen til bjergene blev aflyst pga. regn og torden og det blev til en dejlig afslappet søndag. Vi har stadig ikke fået vores simkort til at kunne snakke med de andre, for Dani er lidt sløv. I morgen eller tirsdag skal vi til Musatesti og jeg har stadig ikke helt forstået hvorfor. Men jeg tror nok Dani endte med at sige okay for at finde en læge i morgen i Targu Jiu som kan give mig den sidste vaccination. Og så har vi fået TV på værelset i dag, tak Cosmin!!
Mandag 27/9 2010
Vi stod op, begyndte at gå mod Pestisani for at komme i skole, men efter kort tid kom der en bil forbi og tilbød et lift – jo tak! Da vi så kom til skolen var der problemer med de store piger. De ville ikke have at vi frivillige skulle deltage i halloween festen. Kæmpe kaos og skrigeri. Men efter en lang snak fandt de sig i det, hvis bare to af dem er med i dommerpanelet til miss og mister Pestisani til festen. Vizma og jeg har fået den ide at planlægge noget halloween fest for skolen med de små børn med en masse lege. Vi skulle have haft Rumænsk undervisning i dag, men Dani ville have os til at komme til Tirgu Jiu så vi kunne få vores telekort og finde en læge til mig. Vi tog Alex-maxitaxi til Tirgu Jiu og satte os på Cafe Anna og spiste helt fantastisk mad og ventede på Dani. Så kom Andreea med alle mulige folk, så da vi havde fået vores telekort af Dani kidnappede Andreea os og så skulle vi ud og sortere tøj til fattige familier. Det var ret klamt ja. Det lossede vi så ind i bilen og kørte hjem til Hobita og smed et par sække af ved vores hus og så til Rodrigo og Ibrahims hus i Godinesti. De har toilet i haven, muwhaha! Og Ibrahim viste mig en masse masker og smykker han har lavet og sagde jeg måtte få et armbånd. Men så havde Dani lige pludselig travlt og så skulle vi af sted. Vi smed pigerne af i Pestisani og så kørte jeg med Dani og Nadja som er frivillig fra en anden organisation til Tirgu Jiu. Derfra tog Andreea mig med op til sin læge, som vaccinerede mig i hendes søns værelse… betryggende. Da vi var færdige der var Dani i gang med noget andet, så vi gik op i Andreeas lejlighed og ventede, hvor jeg så lånte hendes computer med internet, wee! Så kom Dani og vi kørte hjem til huset igen. Men med det samme jeg kom ind ad døren sagde pigerne at vi skulle feste i Tirgu Jiu. Så senere blev vi hentet af Guadas ven, Marian, og en mere, og kørte til en hyggelig bar. Vennen snakkede slet ikke engelsk, men Marian kunne lidt og har været i Danmark så det snakkede vi lidt om. Sjovt at høre hvad andre synes om landet. Lucies flirt ”the little bar man” kom også. På vejen hjem fik vi en lille rundvisning i Tirgu Jiu af Marian, som åbenbart er pisseklog og ved alt.
Tirsdag 28/9 2010
Vi vidste at vi skulle til mushimushi til monthly evaluation (FREE FOOD), men vi anede ikke hvornår, så vi tog en tidlig maxitaxi til Targu Jiu og ventede på de andre frivillige og på bussen. Vi gik rundt og så byen og parken og fik en god billig burger før vi gik hen på banegården og ventede på resten. Busturen til mushimushi tog to timer og var en klam, varm og proppet minibus. Vi kom til hotellet og Vizma og jeg fandt et værelse – man kan jo ikke undvære sin kære kone vel? Da vi havde fået noget mad kom Florian, som er den onde chef, som skulle holde det her møde. Han har arbejdet i Aalborg, så vi havde lidt at snakke om, og jeg kunne få fedtet mig lidt ind så der er større chance for at han lader os 4 bo sammen. Florian snakkede og snakkede og snakkede i et par timer og derefter havde vi en lang diskussion om alting – og vi får snart internet. Området hvor jeg fik vaccinen var blevet rødt og hævet og gjorde ret nas og jeg begyndte at blive halv snottet. Det kunne nok godt hænge sammen og Andreea ville ringe til en læge og undersøge det men så forsvandt hun. Efter en lang snak med Mathias, Rodrigo, Vizma, Sargis og Aram på trappen om alt og intet blev jeg rigtig overtræt og kunne ikke stoppe med at grine, og vi gik i seng.
Onsdag 29/9 2010
Op kl. 9 til nye diskussioner. Vizma og jeg vågnede 5 minutter i 9 og skyndte os panisk at blive klar og komme ned, men da vi kom ned var der ingen udover de to som havde gjort morgenmaden klar. Tid er åbenbart ikke noget man overholder i Rumænien. Jeg blev ret syg op ad dagen og endte med at ligge i en lænestol med tæppe, snotklude og te og være ynkelig, mens de andre diskuterede videre. Jeg fik en aspirin, som virkede næsten med det samme – mirakelmiddel! Og Rodrigo, den dejlige gøglerdreng, kom med en masse te til mig. Efter aftensmaden kom Dani med noget pulver til at lave te af, som skulle hjælpe, så det ville vores dramaqueen, Sargis fra Armenien, lave til mig. Chokerende, siden jeg var sikker på han hadede mig. Men siden har vi snakket rigtig meget sammen og han er daaarjlig. Og så var der fødselsdagsfest for Dani, som endte med en lang snak på trappen igen med Mathias og Rodrigo og Sargis.
Torsdag 30/9 2010
Op halv 9 og lave morgenmad med Aram og Levan. Aram sov over sig, bums. Derefter PowerPoint præsentationer af aktiviteterne folk har lavet i løbet af måneden. Og så skulle vi pakke og med bussen til Tirgu Jiu. Altså os som havde lidt penge – de andre blev kørt. I byen gik vi en tur i parken og så ind på Cafe Anna igen og spiste endnu mere fantastisk mad. Guada, Vizma og jeg tog en maxi taxi hjem, mens Lucie ville blive og mødes med ”the little bar man”.
Man kan godt mærke at det er noget nær sulteløn vi får. Det eneste vi har for tiden er hvidt franskbrød, som de spiser til ALT, salami, lidt smøreost, pate, noget pasta og så får vi heldigvis nogle kartofler og grøntsager af familien nogle gange.
Fredag 1/10 2010
I dag stod vi op kl. 9, for at gøre klar og komme ind til skolen. Vi nåede ikke helt derind, men langt, før der kom en bil og gav os et lift. Vi købte noget mad som vi tog med ind på en bar, hvor vi spiste det til en kop cappuccino. Så gik vi hen på skolen og lånte computerne til at tjekke facebook og mail. Derefter tilbage til baren og vente på at Dani kom med penge til os. 600 lej, yay! Nu er vi rige. En af de frivillige, John, har arrangeret noget i morgen kl 16 med at vi alle sammen skal komme og lave traditionel mad fra vores land. Men det passer rigtig dårligt med at vi skal med toget til On Arrival Training i Predeal søndag morgen kl. 5. indtil videre er planen at vi pakker og tager ind på diskoteket lørdag og får et lift til Targu Jiu ved 3-tiden og så toget. Men med Johns arrangement vil vi ikke kunne komme hjem derfra igen i tide – og vi nægter pænt at sidde på stationen i Targu Jiu til kl. 5. Pigerne synes bare vi skal lave en ret hver og så må Dani komme og hente det. Men jeg kan ikke lave noget som helst som minder om dansk mad fra en køledisk bestående af 50 forskellige slags salami! Så Dani må slå mig ihjel, jeg laver ikke noget. Vi købte noget mad til i dag og i morgen og pigerne til at lave deres retter. På vejen hjem spurgte Guada ved et bord med mænd om nogen af dem skulle til Hobita. Og en af dem ville heldigvis helt vildt gerne køre os hjem for bare at køre tilbage igen. Jeg elsker rumænere! Senere tog vi med Cosmin ind på en bar og drak lidt øl og kakao og spillede et kortspil der oversat ville hedde ”det sidste kort”. Vinderen måtte bestemme hvad taberen skulle gøre! Fx kysse fremmede folk, hinanden eller råbe nasty ting på rumænsk ud over baren.
Onsdag 13/10 2010
De sidste to uger er flødet sammen, for jeg har ikke haft min computer i nærheden til at skrive ned på. Men lørdag aften tog vi ind på diskoteket for at kunne tage af sted til Predeal søndag morgen kl. 5 fra Targu Jiu. Lang forvirrende nat, men søde Marion endte med at køre os. Vi tog toget mod Bukarest, hvor vi skulle vente fra kl. 10 til 13, så vi tog på McD. 10 lej for en bigmac menu! (20 kr! wehew) Videre til Predeal, ca. 5 timer mere i tog. Da vi ankom, var det pissekoldt og hverken Dani eller Andreea eller nogen anden fra organisationen var der. Jeg skulle dele værelse med Mathias… fordi vi var danskere, tror jeg ca. Senere aftensmad. FREE FOOD! A LOT OF FREE FOOD! Morgenmaden var tag selv bord med ALT, middagsmaden var suppe, hovedret og dessert og aftensmaden var forret, hovedret og dessert. Hver dag! Desuden to kaffepauser midt under kurset. Ja, vi åd konstant. Kurset var rigtig godt og vi lavede en masse gode praktiske øvelser. Vi havde 7 timer, 5 dage i træk, men det nåede ikke rigtigt at blive kedeligt.
Derudover var hotellet super! Med Jacuzzi, sauna, en god bruser og det hele. En af de sidste dage begyndte det dog at sne! Og gæt hvem der kun havde sine lilla all stars med! Drengene fra Cameroun så sne for første gang og var meget fascinerede. Jeg samlede mig en masse mod og lod Fridolin fra Tyskland lave dreadlocks på mig! Han blev dog ikke færdig, så han lærte Mathias det, så nu er han i fuld gang med dem.
Vores togbillet var uden fast dato, så vi kunne ændre datoen og blive i Bukarest et par dage på vejen hjem. Rodrigo fik den geniale idé at vi skulle coach surfe. Altså finde en person fra en fancy hjemmeside han bruger, som gad hoste os. Vi fandt en sød gut, Dimitru, som gik med til at have 6 sindssyge volontører boende. Rodigo, Vizma, Mathias, Guada, Lucie og jeg. Vi boede der to dage og rykkede så videre til nogle andre volontører vi havde mødt og nogle af os kendte lidt. Therese og Peter fra Tyskland og en spanioler jeg aldrig helt lærte navnet på. Der boede 4 af os så i to dage, mens Guada og Lucie boede ved to franskmænd Lucie kendte – også volontører. Mentoren for de 3 vi boede hos + nogle flere(bl.a. en pølsetysker mere med dreadlocks, Sven), havde vi mødt i Predeal, hvor de også havde noget kursus. Så nu har vi en masse gode kontakter rundt i Bukarest.
Vi fik lov til at joine dem på deres arbejde de to dage, men den første dag var Vizma og jeg så kvæstede at vi sprang den første del af dagen over og mødte dem senere. Heldigvis for os var det bare et kedeligt møde, men også et smut forbi et børnehjem, som efter hvad jeg har hørt, var meget forfærdeligt. Så det er nok godt nok jeg ikke så det. Vi tog med hen til et hjem for mentalt handicappede børn, hvor Sven arbejder, som var rigtig fint og børnene havde det super, så det var godt at se! Der mødte vi også 3 danske pædagogstuderende fra Herning, som arbejder det hæslige sted. Vi tog ud i et center alle sammen, hvor Mathias blev klippet dyrt og grimt. Derfra chillede vi rundt i Bukarest med metroen og lidt af hvert indtil vi om aftenen skulle mødes med nogle af de andre volontører igen. Vi tog på et par pubs og drak lidt øl og så hjem og puttesove. Andendagen var i dag, hvor vi skulle hjemad. Men først tog vi hen på børnehjemmet, hvor vi mødte ALLE børnene og legede og dansede og hyggede med dem. De er helt fantastiske! På trods af at lille Alexandra bed mig i armen fordi hun blev frustreret over at jeg ikke forstod hvad hun ville. Da vi tog derfra havde mentoren for de andre volontører, som også arbejdede på hjemmet, fundet en masse nyt legetøj og skoleting som de ikke behøvede. Det ville de gerne give til børnehaven og skolen i Godinesti, efter Rodrigo havde fortalt om hvordan de havde det der. Vi tog toget til Targu Jiu, hvor den samme søde Marion hentede os 4 piger og Mathias, for staklens sidste bus var kørt, så han blev nødt til at sove her i Hobita. Så kan han også lave mine dreadlocks færdige, hæhæ!
Torsdag d. 14/10 2010
I dag har været en totalt kedelig dag… Vi stod alt for sent op, så vi nåede ikke ind på skolen, men vi nåede at komme ind på baren ved 2 tiden mens eleverne var der. Mathias blev hentet af sin borgmesters bror og vi piger fik købt en masse ind. Da vi kom hjem igen åd vi, stenede lidt og faldt så i søvn ved 7-8 tiden. Vågnede igen kl. 9 og gik ned og spiste lidt mere. Guadas nyopfundne ret med Lucies smadrede pandekager, bananer, honning og lidt af hvert. Senere vil Alex hente os og så må vi låne hans internet, fordi Dani er en ko som ikke kan finde ud af at tage sig sammen til at få det installeret i vores hus selvom han bliver ved med at love det. Præcis ligesom med brændet. I huset går jeg rundt med 2 par sokker, 1 par hyggesokker, almindeligt varmt tøj, jakke, hat, tørklæde og handsker – og ja, det sover jeg også i. Åh og så er der problemer med projektet i Kreova, så kære Frido bliver måske smidt hjem! ÅHHHH NEEEEJ!!! :’’’’(. Alex ringede ikke.. Bums.. Så vi går bare i seng, bah…
Fredag d. 15/10 2010
Vi stod op til tiden i dag. Wow! Gjorde os klar og gik mod skolen. Halvvejs blev vi samlet op og kørt resten af vejen. På skolen fik vi udfyldt weekly evaluation for de sidste to uger og planlagt næste uge. Jeg spurgte vores mentor Manuela om alt det fis med vacciner og hun ringede til Andreea, så snakkede jeg med hende lidt og blev bedt om at sende den samme besked som i går, hmf. Jeg håber hun får styr på det, så jeg ikke skal vente en uge mere. Rodrigo kom og vi gik ned på baren for at vente på Alex for at Vizma og jeg kunne blive kørt hjem og Lucie, Guada og Rodrigo til Tirgu Jiu, så de kan komme videre til Craiova og se et par andre frivillige en sidste gang før de skal hjem. Vizma og jeg har planlagt at besøge Mathias og Aram i aften i Pades, så vi skal ind til Pestisani og hoppe på deres bus engang i aften. Så er der paaaarty!!!
Vi nåede ikke bussen…  – faktisk så vi den netop køre forbi på like 300 meters afstand. Vi skrev til Alex og han sagde han ville komme og hente os på baren. Så der ventede vi i halvanden time, før han kom væltende ind og fortalte at han ikke kunne køre os alligevel. Til gengæld kunne han da lige løbe ud og finde en anden bil til os. Det lykkedes ham, men vi skulle give 30 lej (som er meget!) og dele et sæde. Det gik vi med til, for vi ville herre gerne besøge drengene. Jeg blev losset ind mellem to mænd på bagsædet og Vizma på forsædet med en ung gut. Ingen af dem kunne snakke engelsk – udover ”i love you” hmm.. Vi havde Mathias i et rør og en rumænsk dame som kunne lidt engelsk i et andet og prøvede at finde ud af hvor vi skulle sættes af henne. Mændene synes det var det sjoveste i verden at vi ikke forstod hvad de sagde, og grinede højt når de kunne få os til at sige ”WHAT?”. Vi blev enige om at vi skulle af ved kirken i Pades. Så vi betalte og gik så lidt rundt – ca. den vej jeg troede Mathias fortalte vi skulle gå, og så ville ham og Aram gå os i møde. Men efter at have gået rundt en halv time og haft ringet til Mathias 7 gange, ringede han endelig. Vi var åbenbart det helt forkerte sted! Og han ringede fra en bar, hvor de havde fået lov at låne telefonen, for Mathias havde lagt sin til opladning og Aram kom i tanke om, da de ville ringe at han ikke havde flere penge på. De blev samlet op af deres søde mentor og kom og fandt os, stående ved den forkerte kirke, mens vi prøvede at snakke engelsk-rumænsk med en politimand der var holdt ind. Vi tog hjem til deres dejlige hjem med lidt for meget varme og toilet, bad og vandhane 200 meter fra huset af og en sød ko lige udenfor huset. Vi chillede lidt rundt i huset og hyggede og gik så i seng kl. lort – og Aram endnu senere.. ca. kl. 7 om morgenen.
 Lørdag d. 16/10 2010
Vi stod op ved 1-2 tiden om eftermiddagen og åd noget mad. GROVBOLLER!! Det har jeg virkelig savnet! Jeg elsker dig Mathias! – og din mad… Vi tullede lidt rundt i køknet og Mathias fik lavet nogle flere dreads på mig, mens vi snakkede med mentorens eller borgmesterens (dont ask me!) fantastiske hundehvalp, som helst bare ville ligge på mig og putte, imens Aram lå og boblede inde på værelset. Min kære kone og jeg havde egentlig planlagt at tage til Tirgu Jiu og handle ordentligt ind i Kaufland i løbet af dagen, men Dani ringede og sagde vi skulle blive til Pades og være med til et møde kl. 6 om aftenen. Tiden gik, Linea fik flere dreads, Aram vågnede, vi vaskede op, lavede gode vegetarfrikadeller ud af gulerødder, kartofler, løg, hvidløg, linser og æg, med pasta til. Fantastisk! Kl. nærmede sig 9 og Dani ringede igen og bad os komme til en eller anden bar et eller andet sted, så drengenes mentor kørte os derned. Vi var os 4, Dani, Natia som han er mentor for, som skal slæbes med overalt og drengenes mentor. Vi brokkede os overkulden i huset og Dani flejnede ud og fortalte at han havde givet os brænde, men at ejeren havde sagt at det ikke var godt nok til hans ovn, og at Dani så havde bedt ham give os noget andet varme indtil han kunne finde noget brænde, der var godt nok til ham. Jeg spurgte om jeg kunne komme til en læge og få taget en test for at se om hepatitisvaccinen virker, en rabiesvaccination og nye piller for tyfus. Han blev belastende og jokede om at det var for sent at blive vaccineret for rabies, fordi vi allerede havde spist hund og fordi Aram var smittet og alt muligt jeg virkelig ikke var i humør til. Og hvis jeg vil på hospitalet skal jeg selv betale turen til Bukarest, som åbenbart er det eneste sted man kan finde ud af at tage blodprøver, og selv betale for prøverne og blaaaaah.  Det har jeg ikke penge til, så jeg må vel bare dø af alle sygdomme på en gang. Så da mødet var ovre var jeg i et rimeligt arrigt humør. Dani kørte os hjem og var selvfølgelig ligeså træls der. Men han fik Ejeren, Cosmin, til at sætte radiator op i huset, så vi ikke ville dø helt af kulde, så han var lidt en helt alligevel. Lidt efter vi var kommet hjem, ringede Mathias og spurgte om vi ikke var klar på fest i Pestisanis diskotek. Ejeren kunne køre os, så det var vi! Vi fik 10 minutter til at gøre os klar. Sjov, sjov aften! Efter et par timer ville ejeren gerne hjem og spurgte om vi skulle med… Min kære kone tog med, men jeg syntes det var for tidligt, så vi aftalte med drengenes mentor at han ville køre mig hjem senere… troede jeg! Ti minutter senere ville han gerne hjem, og vi havde snakket forbi hinanden, så han kørte kun til Pades. Endnu en nat i ske med Mathias, wehew…
Søndag d. 17/10 2010
I går havde Dani bedt os komme til endnu et møde i TIsmana kl. 2 om søndagen. Siden jeg var endt i Pades, blev jeg nødt til at tage bussen. Heldigvis skulle Aram også til Tismana – dog ikke for at komme til mødet, men for at være sammen med den nye gut fra hans land. Mathias blev hjemme, fordi han er en doven skid. Bussen var forfærdelig! Det var en minibus, med ca. dobbelt så mange mennesker i, end der burde være og når man skulle ud skulle man kæmpe sig op forbi ALLE de andre. Vi kom til Tismana og fandt Vizma og Alex, som havde kørt hende, siddende på en bar og drikke kaffe. Vi tog hen til mødet som ikke rigtig var et møde, men nærmere bare mennesker siddende rundt omkring mens de lavede deres egne ting. En lavede en power point, en anden udfyldte weekly evaluation, som han skulle have gjort om fredagen osv. Men jeg fik snakket med Dani om de penge de skylder mig for togbilletterne den første dag, og fik udfyldt papirerne omkring det og får (endelig!) pengene tilbage den 31. i Mushimushi. Vaccinerne er en helt anden sag, siger han. Derudover fik jeg også mit brev fra moar! Som de havde haft åbnet og rodet i, hmf. Men nu har jeg mit kørekort og et par forsikringskort så det er jeg ganske glad for. Dani kørte os hjem da ”mødet” var slut, og lidt senere kom pigerne hjem, som havde været i Craiova. Jeg ved ikke om jeg har skrevet det og jeg er for doven til at læse det igennem, så: Pigerne tog til Craiova fredag direkte fra baren efter skole, for at være sammen med et par frivillige en sidste gang inden de skal hjem. Da de kom hjem havde de medbragt gøgleren, Rodrigo. Han kunne ikke lige finde nogen måde at komme hjem til sig selv på, så han ville sove her. Vi blev oppe længe og pjattede alle sammen, og da vi skulle sove var vores værelse varmest, så der slog han sig ned på gulvet i en sovepose. Det første stykke tid kunne jeg ikke sove, og da jeg kunne høre at han også var vågnet, sagde jeg pænt og bestemt ”give me your hair” og så lå jeg med armen ud over sengekanten og rodede i det, indtil jeg faldt i søvn med fingrene filtret ind i hans garn – vildt smart.
Så er jeg ikke nået længere med dagbogen. Lige nu sidder jeg på skolen, og har fået søde Dan til at give mig internet på min bærbar. Snakker med min kære mor på skype, så er glaaaaad! :D

søndag den 12. september 2010

Min nye (syge) adresse

Det allerførste indlæg.. Weeheeeeew! Det bliver ikke et spændende et :)

Har i dag skrevet og spurgt min søde rumænske chef-ting efter min adresse dernede så jeg kan få meldt flytning. Blev ret chokeret over adressen...
Og og og, hvis nu nogen skulle få den geniale idé at skrive et sødt brev eller sende savnede danske ting eller fødselsdagsgaver og julegaver måske, så er adressen:

Linea Kjær Nielsen
Str. Lt. Col. D-tru Petrescu, Bl. 19, Sc. 2, Et. 2, Ap. 6, Loc. Tg. Jiu, Jud.
Gorj, România

JA, den er sindssyg! Held og lykke med at skrive den på en kuvert - jeg måtte bruge to linjer på flytteansøgningen... Tror det er godt, at ca. ALLE ordene er forkortede!